Studio[Lundtofte]

Lundtoftevej 160, 2800 Lyngby

Bygherre
PensionDanmark og Boligfonden DTU
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
Vandkunsten
Areal
17.500 m²
Scandi Byg har i totalentreprise opført 491 bæredygtige studieboliger med fællesfaciliteter i Lyngby for PensionDanmark og Boligfonden DTU

Boligerne certificeres med både Svanemærket og DGNB Guld. Projektet består af 17.500 m² fordelt på otte fireetagers blokke indeholdende 491 studieboliger i varierende størrelser samt administrationskontorer, udearealer og servicearealer, herunder fællesrum og -køkken, vaskeri, sportsfaciliteter mv.

Længe før kontraktens underskrivelse har Scandi Byg haft et dybdegående samarbejde med PensionDanmark, Boligfonden DTU, Tegnestuen Vandkunsten og andre rådgivere for at sikre en grundig forventningsafstemning fra start. I løbet af denne proces er der blandt andet produceret en helt færdig og møbleret bolig, som har givet parterne mulighed for at vurdere kvalitet, indretning og materialevalg samt mulighed for at tilpasse efter egne ønsker.

De 491 studieboliger skal afleveres i tre etaper. De første studerende flyttede ind i etape 1 i sommeren 2020, mens de sidste boliger stod klar i august 2021.

Projektet er det første byggeri i Danmark, der er bæredygtighedscertificeret med både Svanemærket og DGNB Guld

Kontakt os