Tømmergården

Møllevej 45, 4040 Jyllinge

Bygherre
Roskilde Nord Boligselskab v/KAB
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
ONV Arkitekter - JaJa architects
Areal
3.850 m²
Scandi Byg vandt i 2013, sammen med ONV Arkitekter, JaJa Architechts og Bascon rådgivende ingeniører, totalentreprisekonkurrencen på AlmenBolig+ Rammeaftale 4 under KAB.

Tømmergården er tildelt prisen for Årets Byggeri 2016 i kategorien Bolig. Prisen er en national hæderspris, som hvert år tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres byggefaglige og samfundsmæssige betydning.

Tømmergården i Jyllinge er et af de ialt 11 projekter under rammeaftalen og består af 35 boliger i hhv. 1 eller 2 plan fordelt på 7 bygninger. De enkelte bygninger fremstår som fritliggende gårdhuse med saddeltag. Hver bygning er inddelt i 5 forskellige boligtyper, hvor enkelte er 1-etagers boliger mens andre er i 2 etager med loft til kip på det øverste plan.

Boligerne er opført ud fra et basisbyggemodul som indeholder alle de funktioner en moderne bolig kræver: basiskøkken med spiseplads, stue og en centralt placeret kerne med bad, toilet, garderobe, og teknikrum. Den øvrige ruminddeling er fleksibel fra en fuldstændig åben planløsning til en løsning med maximalt 4 værelser. Dagslysforholdene i de enkelte boliger har generelt fået stor opmærksomhed, og de  gennemlyste basismoduler sikrer at boligerne kan placeres næsten frit i forhold til verdens-hjørnerne.

 

Den enkelte beboer overtager en basisindrettet bolig, og herefter indretter man selv boligen i forhold til egne muligheder/behov. Der kan f.eks. opstilles skillevægge, køkkenet kan suppleres med ekstra skabe og på 1. sal kan der indrettes ekstra toilet/bad ved installationskernen. 

I AlmenBolig+ byggerierne er der fokus på bæredygtighed, indeklima og energiforbrug, og alle opfylder således kravene til Bygningsklasse 2020 jf. BR10.

Kontakt os