Hedevej

Hedevej, 8240 Risskov

Bygherre
Aarhus Kommune
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
Regnbuen Arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Areal
7200 m² + 800 m² kælder
Scandi Byg vandt sammen med Regnbuen arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S totalentreprisekonkurrencen om opførelse af 85 plejeboliger for Aarhus Kommune.

Med udbuddet ønskede Aarhus Kommune at få et moderne plejeboligmiljø med omfattende anvendelse af velfærdsteknologi. Et plejeboligbyggeri, der opfylder såvel funktionelle som tekniske og arkitektoniske krav nedfældet i Aarhus Kommunes standard byggeprogram for plejeboliger. 

Projektet overholder Lavenergiklasse 2015 – uden køling. I projekteringen af byggeriet har der været meget fokus på nogle af de vigtigste principper i den tyske passivhusnorm, som på nuværende tidspunkt er en af de skrappeste normer for byggeri i verden. Her tænkes bl.a. på en velisoleret klimaskærm med optimal placering af vinduer i forhold til verdenshjørnerne. Øget indeklimakomfort sikres via balanceret og behovsstyret ventilation med varmegenvinding og optimerede dagslysforhold.

Byggeriets 3 længer fremstår enkelt og harmonisk med naturskifferbeklædning og lærketræsbeklædte karnapper, omgivet af en grøn og frodig parklignende have.

Tilgangen til projektet har været at sætte mennesket i centrum. Det gælder såvel beboere som besøgende og ansatte.

Kontakt os