Scandi Byg fejrer 40-års jubilæum i cirkus

03 september, 2018

I lørdags inviterede vi medarbejdere og familier til stor jubilæumsfest. Her fejrede vi blandt andet virksomhedens positive udvikling, en medarbejderstab, der aldrig har været større, og at Scandi Byg runder 40 år.

Vi havde lejet det store Cirkus Trapez for en dag, og 360 børn og barnlige sjæle oplevede en stor cirkusforestilling om formiddagen. Om aftenen åbnede vi dørene op til et stort dinnershow ligeledes i samarbejde med Cirkus Trapez, hvor aftenen stod på fest, underholdning og ikke mindst fejring af vores medarbejderne, som igennem de mange år har bidraget til Scandi Bygs succes.

- Det var vigtigt for os at understrege, at vi i lørdags ikke kun fejrede Scandi Bygs jubilæum, men i lige så høj grad vores medarbejdere, som jo er virksomhedens største ressource. Derfor skulle dagen også være en gave til de ansatte, som hver dag gør en kæmpe indsats for at opnå gode resultater, fortæller administrerende direktør i Scandi Byg, Thomas Raunsbæk, og fortsætter:

- Lørdagen stod således på sjov og hygge, hvor vi samtidig kunne få snakket under mindre formelle rammer med nogle af vores mange nye kolleger. Siden årsskiftet er vi nemlig blevet markant flere medarbejdere, og faktisk har vi aldrig været så mange ansatte, som vi er nu
Vi er utrolig stolte af den fremgang, Scandi Byg gennem årene har haft. 40-års produktudvikling har sikret os en ekspertise, der gør os i stand til at rådgive og udarbejde løsninger for den enkelte kunde – altid på en bæredygtig måde. Og vi håber, at vi kan blive ved mange år endnu, slutter Thomas Raunsbæk.

Vi beskæftiger i dag 400 medarbejdere i produktionen, på byggepladser og på hovedkontoret i Løgstør.