Fremtidens boligbyggeri står klar i Nærheden
Boligudviklingsselskabet Home.Earth har netop afsluttet boligprojektet Nærheden, som er bygget med moduler fra Scandi Bygs produktionshaller i Løgstør.
Boligudviklingsselskabet Home.Earth har netop afsluttet boligprojektet Nærheden, som er bygget med moduler fra Scandi Bygs produktionshaller i Løgstør.
Byggeriet har et klimaaftryk på kun 4,7 kg. CO2-ækv./m2/år og lever dermed op til de forventede grænseværdier i 2029.
Scandi Byg og Home.Earth har haft et tæt samarbejde allerede fra de helt tidlige faser, og det er en af årsagerne til, at byggeriet kunne optimeres i forhold til det lave klimaaftryk.
"For os har samarbejdet med Scandi Byg været både trygt og værdiskabende. Det særlige tillidsbaserede samarbejde fordrer løbende udvikling og et stærkt fokus på kvalitet og bæredygtighed. Scandi Byg har været en engageret partner hele vejen, og resultatet er boliger, der lever op til vores høje ambitioner om lavt klimaaftryk og langtidsholdbare løsninger," siger Jakob Hermann, som er CFO i Home.Earth.
Vi takker endnu engang Home.Earth for et rigtigt godt samarbejde!