Forskning slår fast: Modulbyggeri i træ har lav klimapåvirkning

09 februar, 2022

Instituttet BUILD på Aalborg Universitet har for nyligt udgivet to rapporter, som skal belyse det miljømæssige potentiale for træ i fremtidens byggeprojekter. Rapporterne sammenligner eksisterende træbyggerier i Danmark, og her udmærker modulbyggeri i træ sig med lav klimapåvirkning målt på CO2-udledning. Blandt andet kan det ses, at Scandi Bygs byggerier placerer sig under grænseværdien i den frivillige CO2-klasse for 2023. Og ifølge videnskabelig assistent på BUILD, Alexandra Wittchen, er det ikke en selvfølge, blot fordi man bygger i træ.

”Erfaring fra 20 træbyggerier – eksisterende træbyggerier 2021” og ”Klimapåvirkninger fra 20 træbyggerier – LCA på eksisterende træbyggerier” er titlerne på de to rapporter, som forskere fra Instituttet BUILD på Aalborg Universitet for nyligt har udgivet. Rapporterne har til formål at give byggebranchen et indblik i eksisterende træbyggerier i Danmark og være kilde til læring for andre i branchen, som ønsker at bygge i træ.

Her dokumenterer forskerne bag rapporterne blandt andet klimaregnskabet for 20 træbyggerier ved brug af livscyklusanalyser (LCA). Og i begge rapporter udmærker modulbyggeri i træ sig med lave klimapåvirkninger.

- Ud fra undersøgelserne kan vi se, at modulbyggeri i særlig grad er en byggemetode, der ikke alene er optimeret i forhold til brugen af ressourcer og materialer, men som også sikrer en økonomisk gevinst. Modulbyggerne har over en længere periode formået at optimere byggeriet hele vejen rundt ved at optimere på byggeprocesser og materialeforbrug, hvilket kan være medårsag til de lave CO2-påvirkninger, forklarer Alexandra Wittchen, der er videnskabelig assistent på Instituttet BUILD og medforfatter til de to rapporter.

I rapporterne fremgår blandt andre Scandi Byg, som har hele fire træbyggerier med, som ikke kun overholder de kommende obligatoriske grænseværdier i bygningsreglementet, men også de skærpede grænseværdier i den frivillige CO2-klasse.

- Flere af de undersøgte træbyggerier har lave klimapåvirkninger, men variationen i klimapåvirkningen er stor. Det fortæller os, at en bygning ikke nødvendigvis har en lav klimapåvirkning, blot fordi der anvendes træ i de bærende konstruktioner. Men det er bygningens helhed og dermed både udformningen og det øvrige materialevalg, der har afgørende betydning for byggeriets klimavenlighed. Her har også isoleringsmateriale og fundament stor betydning, siger Alexandra Wittchen og tilføjer:

- Scandi Bygs bygninger ligger i den lave ende, når man sammenligner med de andre træbyggerier inkluderet i rapporterne - med de forbehold at der kan være mangler i bygningsmodellen. Vi arbejder på at udvide datagrundlaget for at kunne sige noget mere eksakt om hvilke konstruktionsprincipper, man bør arbejde med for at reducere klimapåvirkningen yderligere. Derfor er vi ved at indhente data på yderligere bygningscases samt gå endnu mere i dybden med de 20 bygningscases, vi allerede har indhentet data på.

Et konkret værktøj sikrer solide erfaringer
Regeringen og et flertal i Folketinget har en ambition om, at ændringer i bygningsreglementet skal træde i kraft næste år. Det betyder, at de obligatoriske grænseværdier i CO2-udledning formodes at blive sat til 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år. For at hjælpe byggebranchen med at opbygge solide erfaringer med det bæredygtige byggeri er den frivillige CO2-klasse indført som et konkret værktøj, hvor der er et skærpet krav til otte kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.

- I rapporten ”Klimapåvirkninger fra 20 træbyggerier – LCA på eksisterende træbyggerier” udmærker Scandi Bygs bofællesskaber Skråningen I og II sig ved at ligge under udspillet til den frivillige CO2-klasses grænseværdi på otte kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år ved nybyggeri. De to byggerier har et resultat på omkring 5,1 og 5,8 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år, når man ser på bygningernes klimapåvirkning på en periode over 50 år, mens Scandi Bygs to studieboligkomplekser SLU i Lyngby og SBA i Ballerup placerer sig med omkring 6,3 og 7,4 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år i en periode over 50 år, siger Alexandra Wittchen og fortsætter:

- Det er vigtigt at gøre klart, at de livscyklusvurderinger, som ligger til grund for rapporterne, er baseret på mængder, som ikke er lige så omfattende, som det forventes, at de kommende krav i bygningsreglementet og derved også de formodede krav til den frivillige CO2-klasse vil blive.

Scandi Byg har i flere år arbejdet med livscyklusanalyser i sine byggerier, og siden den frivillige CO2-klasse blev lanceret, har der været en klar ambition om at leve op til de strenge krav.

- Vi er naturligvis meget stolte over at være repræsenteret med hele fire træbyggerier i rapporterne. Vi har i mange år arbejdet målrettet med livscyklusanalyser, og det giver i høj grad pote i forhold til at nedbringe CO2-udledningen ved nybyggeri. Vi er allerede langt fremme i forhold til at bygge så miljøvenligt som overhovedet muligt, men vi vil fortsat arbejde på at sætte standarden for fremtidens træbyggeri – for vi kan og skal have endnu flere klimavenlige byggerier i Danmark, lyder det fra administrerende direktør hos Scandi Byg, Christian Halken.