Flere rækkehuse til Gaardhaverne

05 september, 2019

Byggeriet og salget af de 38 svanemærkede rækkehuse i Høje Taastrup går så godt, at vi skal opføre 14 ekstra boliger

Vi er i færd med at opføre 38 svanemærkede ejerboliger på Skjeberg Allé i Høje Taastrup, og de første beboere skal flytte ind til december.

Byggeriet er imidlertid så populært hos både bygherren MT Højgaard og boligkøberne, at det netop er blevet besluttet at udvide projektet med 14 ekstra rækkehuse.

De nye boliger fordeles på to blokke, og boligtyperne bliver de samme som de første boliger.
Rækkehusene i Gaardhaverne opføres i 2 plan, har et boligareal på 106 – 111 m2 og hver bolig har egen privat terrasse.

Boligerne er som altid bygget omkring 75 % færdigt i vores tørre og opvarmede fabrikshaller i Løgstør, og selve montagen på byggepladsen foregår derfor hurtigt og meget effektivt – til glæde for blandt andre naboerne, som oplever væsentligt færre gener.

Vi har tidligere filmet montagen af de allerførste boliger i Gaardhaverne, så du selv kan se den effektive proces:

Læs mere om vores svanemærkede byggeri.

Du kan følge byggeriet på Gaardhavernes hjemmeside www.gaardhaverne.dk og på Facebook-siden ’Gaardhaverne – svanemærkede rækkehuse’.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 9867 2500.