TV2 Lorry var med til indvielsen af 491 præfabrikerede studieboliger

26 august, 2021

491 studieboliger på Atlasgrunden ved DTU i Lyngby er netop blevet indviet. På bare halvandet år har vi hos Scandi Byg produceret og leveret de mange boliger, og der var tydeligvis begejstring hos både vores administrerende direktør, Christian Halken, og Boligfonden DTU, der til TV2 Lorry kunne fortælle, at samtlige studieboliger er revet væk.

På bare halvandet år har vi hos Scandi Byg produceret, leveret og færdiggjort 491 studieboliger til Boligfonden DTU og PensionDanmark, der har haft til formål at udvikle prisbillige og bæredygtige boliger til studerende, forskere og gæsteundervisere i kort afstand fra universitet.

De mange studieboliger er netop blevet indviet, og her var TV2 Lorry mødt op for at se nærmere på boligerne, der er bygget som præfabrikeret modulbyggeri og er certificeret med både Svanemærket og DGNB Guld. Til TV2 Lorry fortalte Mikael Hyttel Runegaard, der er administrerende direktør hos Boligfonden DTU:

- Jeg må sige, at jeg er kiste-lykkelig i dag. Alt er revet væk. Så i forhold til så meget andet nybyggeri, så er det her fuldt optaget fra dag et.

Vores administrerende direktør, Christian Halken, var ligeledes med til indvielsen af de populære studieboliger:

- Det bliver hele tiden en lille smule smartere, det vi går og laver. Og så lærer vi løbende af det, vi er i gang med, fortalte han om de spritnye studieboliger, der er fuldt møbleret og nu står klar til indflytning.

Du kan se hele nyhedsindslaget her: www.tv2lorry.dk eller læse mere om studieboligerne her: www.scandibyg.dk.