Innovationsmester

19 maj, 2016

Scandi Byg kåret til den 3. mest innovative virksomhed i Nordjylland

I Region Nordjyllands innovationskonkurrence, TagFat, har Scandi Byg vundet prisen som den 3. mest innovative virksomhed blandt alle virksomheder i regionen.

Forud for finalen er gået et langt udskillelsesløb, hvor Scandi Byg på baggrund af interviews med medarbejdere og analyser foretaget af innovationseksperter fra Aalborg Universitet blev kåret som Innovationsmester i Vesthimmerlands Kommune. På finaleaftenen konkurrerede Scandi Byg mod vinderne fra de ti andre nordjyske kommuner, og det blev altså til en flot 3. plads.

I bedømmelsen fremhævede dommerkomiteen, at Scandi Byg arbejder i en traditionel branche, men løser opgaverne på utraditionel vis. Der blev lagt vægt på, at vi arbejder struktureret med innovation i form af bl.a. en dedikeret innovationsgruppe, ligesom udvikling og implementering af et helt nyt automatiseringsanlæg i vores produktion var et væsentligt parameter.

I Scandi Byg er vi stolte af resultatet, der falder godt i tråd med vores værdier om bl.a. at være nytænkende og ambitiøse.

BILA fra Mors vandt TagFat-konkurrencen, mens 2. pladsen gik til Hi-Con fra Brønderslev.

Læs mere om TagFat her

Kontakt os