Grøndalsvænge

KONTAKT OS

Scandi Byg a/s
Himmerlandsvej 3
9670 Løgstør

Tlf.: 98 67 25 00
Fax: 98 67 37 33

E-mail: info@scandibyg.dk

 

Vores historie

Scandi Byg a/s blev grundlagt i 1978 af tømrer- og snedkermester Niels M. Storvang fra Løgstør, som i 60’erne bl.a. leverede nogle af de mange iskiosker, der stod spredt ud over landet.

Siden da har vi udviklet, systematiseret og produceret modulbyggeri til private og offentlige bygherrer, så vi i dag står med et koncept, der er et godt alternativ til de væsentligt dyrere og mere traditionelle byggemetoder.
 

Ar 1978
Niels Møller Storvang grundlægger Midtfjord Træindustri ApS i Fischersgade i Løgstør.

År 1979
Hans Jørgen Madsen og Jørgen Skovgaard køber aktiemajoriteten i Midtfjord Træindustri. De ønsker at udvide produktsortimentet, og virksomheden skifter navn til Midtfjord Industri Compagni a/s.

År 1981
Midtfjord Industri Compagni opfører 22 bungalows i Saudi Arabien. Husene skal fungere som funktionærboliger for læger og sygeplejersker fra det nærliggende hospital.

År 1984
Virksomheden bliver opkøbt af Højgaard & Schultz (nu MT Højgaard), der gennem længere tid har været en fast samarbejdspartner. Herefter benyttes virksomhedens internationale navn, Scandi Camp a/s.

År 1985
Virksomheden flytter fra Fischersgade til nye, selvopførte faciliteter på Himmerlandsvej.

År 1986
Scandi Camp bygger 300 ferieboliger til Øer Maritime Ferieby - virksomhedens første, helt store projekt.

År 1993-94
Som følge af Balkan-krigen er der stort behov for genhusning af de mange flygtninge, der kommer til Danmark. I samarbejde med Højgaard & Schultz opfører Scandi Camp 52 asyllandsbyer rundt omkring i landet i alt 100.000 m².

Produktionsanlægget gennemgår i denne periode en total modernisering, der sikrer en mere optimal produktion og montage.

År 1999
Scandi Byg opfører sit første permanente boligbyggeri i Danmark – 17 boliger for Lillerød Boligforening.
Lillerød Boligforening

År 2001
Da Scandi Camp har behov for nye kontorlokaler, er det naturligt at vælge virksomhedens eget koncept. I november 2001 indvies de nye, modulbyggede faciliteter.
Scandibyg i Løgstør

År 2002
Virksomheden bygger 48 lejligheder til Nuuk Kommune på Grønland. Byggeriet er virksomhedens  første permanente boligbyggeri i tre etager.
Nuuk Kommune

År 2002 og frem...
Scandi Byg logoVirksomheden får fælles logo med moderkoncernen og skifter samtidig navn til Scandi Byg a/s.

Navneskiftet signalerer, at Scandi Byg er en egentlig entreprenørvirksomhed, og ikke blot en producent af midlertidigt byggeri og mandskabsskure.