Lyngholmskolen
Undervisning og SFO
Størrelse: 3.000 m²
Bygherre: Furesø kommune
Projektadresse:
Lyngholmskolen
Hvilebækgårdsvej 1
3520 Farum
Scandi Byg har på rekordtid opført den nye Lyngholmskole, der skal rumme sammenlægningen af Bybækskolen og Stenvadskolen i Furesø Kommune med op til 800 elever.
Det omfattende projekt består af såvel en lettere modernisering af Stenvadskolens eksisterende byg- ninger som en nyopført udbygning på 3.000 m², der bl.a. indeholder 12 klasseværelser, 4 hjemmeområder, 3 indskolingsklasser, mediatek, skolefritidsordning samt nyt lærerværelse. Nybygningen er udført med rum- store præfabrikerede byggemoduler fra Scandi Byg A/S.

Furesø Kommune er en af landets klimakommuner. Energien er derfor i højsædet - energiklasse 1 - og energiomkostningerne er reduceret til kun 1/3 i for- hold til de oprindelige skolebygninger fra 80’erne. Dette er opnået ved effektiv isolering, jordvarme og energirigtig belysning med sparepærer og bevægelsessensorer.
Arkitekturen går i naturlig forlængelse af en lettere ombygget administrationsbygning fra 1990 - og det samlede skolebyggeri fremstår således som én harmonisk - og fortsat landsbyagtig - helhed. Enkelt, smukt og tilgængeligt.

Den nye skoletilbygning er opført på kun 4,5 mdr. fra byggetilladelsen til afleveringen i tæt samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har slået stregerne.
