Diakonhøjskolen

Fra første spadestik og til den røde snor blev klippet over til Diakonhøjskolens nye kursusfløj, gik der kun tre mdr. - 'Imponerende'

  • Størrelse: 756 m²
    Bygherre: Diakonhøjskolen
     
  • Projektadresse:
    Diakonhøjskolen
    Lyseng Allé 15
    8270 Højbjerg

Fra første spadestik og til den røde snor blev klippet over til Diakonhøjskolens nye kursusfløj, gik der kun tre mdr. - 'Imponerende', udtalte skolens bestyrelsesformand, og sendte en stor tak til Scandi Byg, som var totalentreprenør på projektet.

Diakonhøjskolen

Diakonhøjskolen er inde i en rigtig god udvikling med et højt aktivitetsniveau, hvor der især er behov for at kunne tilbyde moderne kursusfaciliteter, inkl. værelser og flere undervisningslokaler.

Diakonhøjskolen

Scandi Byg blev kontaktet med henblik på at etablere de efterspurgte faciliteter, og resultatet blev en bygning på 756 m² fordelt på to plan. Byggeriet fremtræder arkitektonisk spændende i al sin enkelhed som en længebygning, hvor 1. salen krager ud på nordsiden af bygningen.

Facaderne er beklædt med sort skifer, der brydes af gennemgående vinduesbånd med antrazitgrå vinduer og sorte Swisspearl facadeplader. Ovenlysvinduer markerer sig diskret på den ensidige taghældning, og giver et flot lysindfald i gangområdet i bygningens 1. sal, der er indrettet som værelsesafdeling.

Indvendigt er alle rum holdt i lyse farver, og gulvene i kontorer og værelser er belagt med sandfarvede tæpper.