Det Lille Univers

Bygningen er i sit formsprog et moderne hus, opført i 3 etager - udformet som en længebygning,

  • Størrelse: 1.770 m² 
    Bygherre: Københavns Kommune
    Arkitekt: Arkitema
  • Projektadresse:
    Det Lille Univers
    Nordre Digevej 2
    2300 København S

I hovedentreprise har Scandibyg opført den integrerede daginstitution Det Lille Univers, tegnet af arkitektfirmaet Arkitema.

Det lille univers

Institutionen er disponeret som en integreret vuggestue og børnehave, der kan rumme ca. 170 børn samt en udflytter enhed på 50 børn samt 40 ansatte. Der er fælles køkken med spisefaciliteter til alle, dog i mindre grupper. Et koldt liggerum er tilknyttet i forbindelse med vuggestuen.

Bygningen er i sit formsprog et moderne hus, opført i 3 etager - udformet som en længebygning, disponeret med åbne facader mod øst, og med en mere lukket facade mod vest, der danner ryg mod metrolinien.

Det lille univers

Bygningen er beklædt med sorte beklædningsplader og herpå lodret beklædning af 34 mm brede cedertræsstave. Felter som lodrette jalousier, ligeledes udført af cedertræsstave, danner rum og afskærmning på loggiaen og ligeledes på tagterrassen.

Tagterrassen udgør halvdelen af arealet på anden sal og som noget helt unikt er den indrettet som legeplads - belagt med gummifliser og med net over til bevarelse af bolde og andet legetøj.