Barndommens Land

Barndommens Land - som der så smukt synges i Benny Andersens sang fra 1981 - er nu blevet realiseret i form af en ny, integreret daginstitution på Ragnhildgade i København.

  • Bygherre: Københavns Kommune
    Størrelse: 2400 m²
    Entrepriseform: Hovedentreprenør
  • Projektadresse:
    Ragnhildgade 1
    2100 København Ø

Projektet er udvalgt som bedste projekt i totalentreprisekonkurrence, med B. Nygaard Sørensen som totalentreprenør, Vandkunsten som arkitekt og Scandi Byg som modulproducent.

Børnehuset Bastionen - facade

Daginstitutionen, der er opført i tre etager, indeholder 6 børnehavegrupper og 9 vuggestuegrupper, svarende til 240 børn i alt.

Gruppe- og funktionsrum er udformet som seks kubiske enheder, opbygget af rumstore moduler i Scandi Bygs system. Enhederne er udvendigt beklædt med sort skifer, afbrudt på vestfacaden af et felt med lyst thermowood.

Fællesrummene er etableret med facader og skillevægge i glas.

I husets midte opleves et fantastisk lysindfald via en stor gennemgående lysgård, der er åben i stueetagen og lukket med glas i de øvrige etager.

Området omkring lysgården fungerer som husets naturlige centrum med gruppekøkken og plads til uformel leg på tværs af grupperne. Indretningen er fleksibel og kan ændres i takt med skiftende behov.

Børnehuset Bastionen - facade

Bæredygtigheden har været i fokus - og byggeriet er opført som energiklasse 1 med solceller på taget.