Et godt overblik

– seneste nyt om vores aktiviteter

Sidste modul til projekt 'Metroselskabet' har forladt Løgstør

4.274 m² kontorlokaler i 2 plan fordelt på 112 kontormoduler

Mandag den 10. marts kørte det sidste kontormodul til byggeriet af Metroselskabet ud af Himmerlandshallen.

Færdiggørelsen af det 112. modul blev naturligvis fejret med flag, champagne og kransekage.

Driftsleder Kurt Møller holdte en lille tale, og fortalte bl.a., at produktionsplanen var blevet overholdt til punkt og prikke. Herudover kom han ind på, hvad der så var brugt af materialer og arbejdstimer.

Her er et lille uddrag af hvad der blev brugt af materialer til de 112 moduler:

  • 4 ton spartelmasse
  • 7.350 m² glasfilt
  • 15.000 m² krympefolie
  • 1,5 mio. søm og skruer
  • 400 vinduer
  • 30.000 m² gipsplader
  • 20 km. kabler

Samme aften blev modul nummer 112, sammen med 8 andre, transporteret med lastbil til byggepladsen i Ørestaden for efterfølgende at blive monteret.

Herefter er alle 112 bokse monteret og tilbage er kun montørernes og underentreprenørens arbejde med den endelige færdiggørelse.

Metroselskabet forventer, at kunne tage de nye kontorfaciliteter i brug primo maj 2008.

For mere information omkring byggeriet kan Salgschef Flemming Dalgaard kontaktes på telefon 98 67 25 00.