Modulbyggeri vinder anerkendelse

Modulbyggeri er stuerent og giver blandt andet markante økonomiske fordele

Magasinet Ejendom satte spotlight på industrialiseret modulbyggeri i artiklen ’Modulbyggeri er blevet stuerent'.

Artiklen fortæller blandt andet om de fordomme, som har været forbundet med modulbyggeri igennem årene. Det prædefinerede industrielle byggeri, som det kaldes, blev ofte forbundet med kassetænkning, ingen kreativitet og ensartede klodser, men der er sket en markant ændring i de seneste par år – et stort skridt blev taget da Team Scandi Byg i 2009 vandt AlmenBolig+ rammeaftale I på opførelsen af 650 energiklasse 1 familieboliger.

At industrielt modulbyggeri ikke er mere udbredt skyldes, at traditioner skal brydes, siger Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter. Alle fordele og gevinster er der, men de oprindelige måder at tænke byggeri på skal rykkes - og når det sker, er han til gengæld også overbevist om, at der vil være stor vækst i udbredelsen af modulbyggeri.

Administrerende direktør for Scandi Byg, Jesper Hoffmann siger, at fokus i fremtiden er på at sprede budskabet om de mange fordele – ikke kun de åbenlyse, økonomiske fordele – men også de mange andre, som er mindst lige så værdifulde for bygherrerne.

Du kan læse hele artiklen ’Modulbyggeri er blevet stuerent’ i PDF-format på Magasinet Ejendom og se eksempler på, hvorfor industrialiseret er blot mere end kassetænkning og ensartede klodser.

For mere information om industrialiseret modulbyggeri koncept og de gevinster som opnås kan salgschef Flemming Dalgaard kontaktes på telefon 40 76 25 00.