Scandi Byg i ord og billeder

 

Vi har produceret forskellige film, der i levende billeder viser vores koncept og processerne i industrielt fremstillet modulbyggeri.

Samtidig handler flere af filmene om konkrete byggerier, og vores kunder fortæller om samarbejdet med Scandi Byg samt deres intentioner og tanker omkring byggeprojektet.

Vores effektive byggeplads

Vi har filmet montagen af de første moduler til de svanemærkede ejerboliger Gaardhaverne – se hvor effektivt det foregår.
Boligerne er som altid bygget omkring 75% færdigt i vores tørre og opvarmede fabrikshaller i Løgstør, og selve montagen på byggepladsen foregår derfor hurtigt og meget effektivt – til glæde for blandt andre naboerne, som oplever væsentligt færre gener.

Nedrenovering af Ryhaven

I Østjysk Boligs Ryhaven-afdeling i Aarhus har vi renoveret 124 almene boliger ved at rive dem ned til soklen og erstatte dem med helt nye og energioptimerede boliger på de eksisterende fundamenter Vi har desuden fortættet bebyggelsen med 50 helt nye ungdomsboliger. Vi har haft et filmhold til at følge projektet, og i filmen fortæller beboerne, hvordan de har oplevet forløbet med nedrenovering af deres boliger og midlertidig genhusning i de nye ungdomsboliger.

Scandi Bob fortæller

Industrielt fremstillet modulbyggeri kort fortalt

AlmenBolig+ - nye standarder for fremtidens boligbyggeri

Siden vi vandt den første rammeaftale i 2009 har vi bygget flere end 1.000 arkitekttegnede boliger under det nytænkende AlmenBolig+ koncept. Filmen handler om de første syv projekter, som vi har opført rundt om i landet under Rammeaftale 1.