AlmenBolig+ R4

15 august, 2016

De første beboere er flyttet ind

Scandi Byg vandt i 2014 Rammeaftale 4 under KAB’s AlmenBolig+ koncept, og beboerne er nu flyttet ind, i takt med at de første byggerier står færdige. Rammeaftalen har resulteret i 8 projekter for KAB, Boligforeningen 3B og BO-VEST rundt om i Storkøbenhavn, og vi har nu afleveret de første 3 byggerier i den 4. generation af AlmenBolig+.

AlmenBolig+ er udviklet af KAB i et forsøg på at udvikle den almene boligsektor. Konceptet består af familieboliger, der er op til 30 % billigere i husleje end traditionelt alment byggeri. Det er lykkedes ved at nytænke og samtænke en industrialiseret byggeproces med et driftskoncept, som involverer beboerne og skaber ejerskab samt frihed i indretning af boligen.
AlmenBolig+ har vist sig at være meget populært hos beboere og boligsøgende. Afdelingerne har en meget lav fraflyttelsesprocent, og da 3B åbnede for ansøgninger til deres kommende afdeling på Kløverbladsgade i Valby, blev 741 navne i løbet af 3 døgn skrevet på listen til 31 boliger.

Vi arbejder stadig på 5 AlmenBolig+ byggerier: Kløverbladsgade i Valby for 3B, Tømmergården i Jyllinge for KAB samt 3 projekter i Arenakvarteret i Ørestad for KAB og 3B.

Scandi Byg har tidligere opført 568 AlmenBolig+ boliger fordelt på 8 byggerier rundt om i landet under henholdsvis Rammeaftale 1 og 3.

Hvis du vil vide mere om Scandi Bygs AlmenBolig+ projekter eller mulighederne inden for boligbyggeri, er du velkommen til at kontakte os på+45 98 67 25 00.

 

Alberts Have

72 familieboliger fordelt på tre gårde, opført som rækkehuset. Boligerne er i 2 eller 3 etager. Alle boliger har egen have og nogle også altan. 
Adresse: Stensmosevej, Albertslund 
Bygherre: Boligselskabet AKB Albertslund v/ KAB 
Arkitekt: ONV Arkitekter og JAJA Architects

 

Robinielunden

48 boliger disponeret som byhuse, hvor nogle af boligerne er forsynet med haver og andre med tagterrasser. Alle boliger er familieboliger i varierende størrelser op til 115 m2. Boligerne skal i første omgang benyttes til genhusning, mens en anden af foreningens afdelinger renoveres. Når de genhusede beboere engang flytter ud, flytter helt nye beboere ind i Robinielunden. 
Adresse: Robinielunden, Albertslund 
Bygherre: Vridsløselille Andelsboligforening v/ BO-VEST 
Arkitekt: ONV Arkitekter og JAJA Architects

 

 

Balders Have

34 familieboliger i 1-2 plan af varierende størrelse på mellem 89 og 130 m2. Alle boliger har egen have og/eller terrasse, og i lighed med alle andre boliger under Rammeaftale 4 er de lavenergiboliger efter Bygningsklasse 2020. Adresse: Fasanskellet, Ishøj 
Bygherre: Sydkystens Boligselskab v/ KAB 
Arkitekter: ONV Arkitekter og JAJA Architects