Træhuse
Scandi Byg producerer præfabrikerede moduler til træhuse. Vores hovedaktiviteter omfatter salg, produktion og opførelse af træhuse i præfabrikeret modulbyggeri, primært i hoved- og totalentreprise.
Vi ønsker at højne bevidstheden om de mange fordele og muligheder, som modulbyggede træhuse giver i forbindelse med arkitektur, fleksibilitet, byggestyring, økonomi og i særdeleshed kvalitet. Vi mener, det er vigtigt at mindske påvirkningen på miljøet mest muligt. Derfor tager vi hensyn ved blandt andet at lægge stor vægt på genbrug af alt fra produktionsmateriel til kontorartikler.
Træ er selvsagt et af de væsentligste produktionsmaterialer til vores træhuse. Derfor bruger vi hovedsageligt varmebehandlet træ eller lærk frem for trykimprægneret træ, da dette på grund af kemikalieindholdet kun kan bortskaffes ved deponering.
Vi sørger også for, at træhusene udføres således, at de altid leder vandet bort og væk fra bygningen samt giver rigelig naturlig ventilation bag beklædningerne. På den måde undgår man at skulle behandle træet med kemiske produkter. Alt dette er med til at sikre et godt indeklima i vores træhuse, samtidig med at vi passer på miljøet udenfor.
Vil du vide mere om Scandi Bygs træhuse, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også se eksempler fra tidligere udførte træhuse i menuen ”referencer” oven for.
Træhuse
Scandi Byg producerer præfabrikerede moduler til træhuse. Vores hovedaktiviteter omfatter salg, produktion og opførelse af træhuse i præfabrikeret modulbyggeri, primært i hoved- og totalentreprise. Vi...
Boligbyggeri
Scandi Byg specialiserer sig i boligbyggeri med præfabrikerede modulbyggerier. Vi fremstiller moduler til boligbyggeri som for eksempel flerboliger, kontorer, institutioner, skoler,...

»
»
»
»