Scandi Byg er bæredygtighed

- med fuld dokumentation gennem hele processen

Produktion og opførelse

Tomgangsregulativ på byggepladser

Vores montagebiler, teleskoplæssere m.m. samt underentreprenørers køretøjer følger som minimum det tomgangsregulativ, der er gældende for den kommune, hvor byggeriet skal opføres. Herudover må intet køretøj tilknyttet Scandi Bygs byggerier gå i tomgang over 3 minutter.

Farvestyret kildesortering

Hos Scandi Byg har vi stor fokus på at begrænse, sortere og så vidt muligt genbruge det affald, som vores produktion afstedkommer. Rundt om i Scandi Bygs fabrikshaller er der placeret affaldscontainere med tydelig farvemarkering for hvilken type affald, der hører hertil. Affald sorteres på brugsstedet, hvorved det sikres, at affald altid er sorteret korrekt.

Scandi Bygs farvestyrede kildesortering er opdelt i 11 typer, der så vidt muligt sendes tilbage og genbruges hos producent eller affaldsbehandlingsinstitution.

  • Transparent blødt plast (Averhoff)
  • Farvet blødt plast (Averhoff)
  • Brændbart affald (Renovest)
  • Pap/genbrugspapir (Averhoff)
  • Metal (Nibe produkthandel)
  • Hårdt plast (Renovest)
  • Elektronikskrot (Renovest)
  • Træ (Personalesalg)
  • Deponerbart affald (Renovest)
  • Lysstofrør (Renovest)
  • Farligt affald (Mokana)
  • Isolering (Rockwool genbrugsaftale)
  • Gips (Gips Recycling genbrugsaftale)
  • Linoleum (Forbo genbrugsaftale)

Lysstyring på byggepladsen

I alle virksomhedens nye mandskabsmoduler og containere er monteret bevægelsesfølere, hvilket medvirker til at nedbringe elforbruget væsentligt.

Løbende energirenovering af mandskabsmoduler

Scandi Byg har besluttet, at senest ved udgangen af 2012 er alle virksomhedens eksisterende mandskabsmoduler (skurvogne) energirenoveret. F.eks. med varmepumper, PIR-lysstyring, isolering, vandcirkulation og vandsparer.

Minimal, energioptimeret udtørring

Da langt størstedelen af Scandi Bygs byggeri produceres under tag og i opvarmede haller på fabrik, kan udgifterne til den traditionelle bygningsudtørring på byggepladsen helt elimineres. Der er altså  ingen udgifter forbundet med udtørring i forhold til traditionelt byggeri.

Fokus på brændstofforbrug

Scandi Byg arbejder hen mod at få monteret GPS-navigation i alle firmabiler. Det vil betyde en reduktion i mængden af forbrugt benzin og diesel pr. opført byggeri.

Nedbringelse af affald og spild

Som nævnt under pkt. x og pkt. x medvirker Scandi Bygs produktionsprincip til at nedbringe mængden af affald og spild målt pr. kvadratmeter byggeri. Ved brug af Scandi Bygs byggesystem er der et dokumenteret ”forbrug” til affald og spild på xx/m³ pr. kvadratmeter byggeri, modsat xx/m³ pr. kvadratmeter byggeri ved traditionel bygningsopførelse. Altså en besparelse på X.

Den endelige beregning er under vejs og vil blive indsat hurtigst muligt. Har du konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Jesper F. Hoffmann direkte på telefon 98 67 25 00.

Køb grøn energi

Scandi Byg ser meget positivt på muligheden for at indgå i forskellige ‘klimapartnerskaber’ f.eks. med DONG vedrørende virksomhedens varmeforbrug i såvel produktion som administration. Denne politik skal sikre, at Scandi Bygs energibehov på sigt dækkes af ikke-fossile brændstoffer.

Grønne underleverancer

Virksomhedens indkøbere arbejder til stadighed på at sikre, at underentreprenører og underleverandører lever op til Scandi Bygs politikker omkring bæredygtighed, dvs. i forbindelse med eksempelvis skovning, materialeforarbejdning mv.